søndag den 7. september 2008

Intet nyt er godt nyt !?

Hold op hvor er det længe siden, jeg har skrevet her ..

April - det er meget længe siden !
- eller dvs. der ér faktisk et enkelt indlæg, som aldrig blev lagt ud, fordi jeg aldrig fik det færdiggjort .. Men det var i min travle tid som Efterskole-elev, og bare dét er jo længe siden !

For ja, jeg er stoppet på efterskolen. Det gjorde jeg sidst i Juni, og det var en hård tid. Jeg følte mig ikke klar til at forlade stedet, men samtidigt kunne jeg sagtens mærke, at jeg ikke ville orke at starte på et nyt år. - det ville blive alt for meget af det gode! Jeg ville bare gerne have haft et par uger mere med DE 07/08 ;




- ak ja, det var nu gode tider! Men jeg tror, det var godt, det fik en ende på det tidspunkt , det gjorde. For jeg nåede personligt ikke at blive træt af efterskolelivet, men det tror jeg, jeg var blevet, hvis det havde fortsat meget længere.

Faktisk savnede jeg det i lang tid slet ikke så meget, som jeg troede, jeg ville.
Men jeg kan godt nok godt mærke, hver gang jeg har været sammen med DE'ere, at jeg meget hellere vil være sammen med dem end at være på Skive Gymnasium.
Og nej, det er ikke fordi, jeg ikke har det god i 1.b, for det har jeg !
- men der er nu altså bare noget helt særligt over DE'ere !
... Jeg troede, jeg havde en masse at skrive, men jeg er vist faktisk lidt tom nu.
Måske kommer der en masse engang.
Men jeg kan lige kort opdatere omkring mig; Jeg går i 1.b, og jeg synes, jeg laver noget hele tiden, men i virkeligheden er mit liv meget stille og roligt. Jeg laver ikke så meget, som jeg bilder mig ind. Går i skole og laver lektier, går i IMU og er med i Udvalget der, synger i Kirkekor i Skive Kirke, og umiddelbart er det pretty much dét. Så er der jo så også weekender, hvor jeg helst hænger ud med folk, når det er muligt. Men det ér jo altså ikke fordi, det er så voldsomt. Alligevel stresser jeg over de mindste ting. Og jeg kan også mærke, at min vinter-deprimerethed allerede er godt på vej, selvom vi kun er i slutningen af oktober.
Det er ret ærgerligt !
Det er kun en uge siden, min Efterårsferie sluttede, men hold op hvor jeg allerede glæder mig, til det er ferie igen !
- åh, når man har tre år foran sig med Gymnasie, er det simpelthen for tidligt at være skoletræt allerede nu :/
Men udover det er det egentlig okay med det skole der. Jeg kan nemlig vildt godt mærke, at jeg kommer fra en efterskole med højt fagligt niveau. Jeg er pludselig god i skolen. - og det er ellers ikke noget, jeg er vant til, så det super rart :D
Nå, nu skal jeg da vist også snart i seng ..
- det er så mærkeligt, når man har skrevet sådan et indlæg her, og bagefter tænker man; "okay, det var måske alligevel også begrænset, hvor meget interessant det bestod af i virkeligheden ..."
Men sådan er det nu ofte, når jeg skriver noget .. - sådan generelt faktisk.
... man vænner sig til det !
Nu vil jeg lige lytte til lidt flere numre fra den nye helt fantastiske cd; "... elsker kun Dig"
og så går jeg i seng ..
- åh, jeg har lyst til at høre den hele, Hele, HELE tiden !! :)

torsdag den 17. april 2008

Home sweet home!

Sådan der, så var jeg også lige hjemme på StoreBededagsFerie. Det er kun 2 uger siden, jeg sidst var hjemme, men allerede nu var det faktisk dejligt at komme hjem igen! - jeg kan nu godt li' at være der, og det er nok også ca. det eneste positive ved snart at skulle hjem fra efterskolen; at skulle bo hjemme hos mor og far igen -> det kan jeg egentlig rigtig godt overskue!
Men udover det er der meget lidt jeg glæder mig til at komme hjem til. Der er egentlig mest bare Mor & far, min kære broder Flemming, og Christina min bedste veninde!

My dearest friend!

De er egentlig næsten det eneste, der trækker mig i "Jeg-glæder-mig-til-at-komme-hjem-ad" -retningen. Dem og så min kære Stev! - udover dem er der ikke så meget, der gør det.
Især ikke Gymnasiet f.eks. Det er altså ikke noget, jeg ser voldsomt meget frem til, kan jeg lynhurtigt afsløre!
- Jeg frygter det virkelig, jeg er nærmest helt bange for at skulle det! Jeg er så bange for, at folk ikke kan li' mig. Og især også at alle bare er de vildeste Musik-hoveder, og så kommer jeg bare, og kan ikke rigtig noget, og tror at jeg skal have Musik på A-niveau. - hvad er det også for noget fis at tro? Det er jeg jo slet ikke god nok til i virkeligheden! Huha ... Det bliver godt nok spændende!
Så har jeg i øvrigt også fået et brev fra Skive Gym. om, at det ikke er sikkert, jeg kommer ind på Skive Gymnasie, da de arbejder sammen i Region Midt. - det er altså et meget vidt begreb, så det er jeg egentlig lidt spændt på at se, hvad de mener med. Jeg orker virkelig ikke, hvis jeg skal til et andet Gym., når jeg bor så tæt på. Men det er på den anden side også mit argument for, at jeg nok kommer ind i Skive. For det ville da være rigtig irriterende gjort, hvis de ville have mig til at rejse hver morgen, når jeg kan cykle til det i Skive.
Men nu må vi bare se, jeg får svar d. 9. maj, og mon ikke jeg er kommet ind? - det tror jeg nu, jeg er! :D

mandag den 14. april 2008

A while ago since I've written

Ak ak, sådan kan det jo gå, at der går tid mellem ens indlæg et sådant sted som dette, men nu kommer der noget i hvert fald!
Jeg kan starte med at afsløre, at den røde farve i mine kinder, som jeg fik i Norge-landet, endte med at blive brun - meget rart. Men det er nu så småt ved at forsvinde igen - knap så rart.
---
Ellers lever jeg ikke umiddelbart et videre interessant liv. Jeg nyder livet på efterskolen, men ikke helt nok hvis man spørger mig selv. Det er som om, jeg ikke rigtig udnytter tiden ordentligt, og det frustrerer mig, for jeg synes egentlig, jeg gør hvad jeg kan. Ååååh ...
---
Jeg føles lidt som om, jeg er "kronisk træt og ked af det". Det er ret frustrerende, og især fordi jeg ikke helt ved hvorfor længere. Alt rodet i mit liv (og der har virkelig været meget!!) er ligesom efterhåndet blevet ryddet sådan rimeligt op i. Så derfor ved jeg ikke, hvad grunden er mere. Men der skal godt nok meget lidt til for at gøre mig i dårligt humør. - aldrig har jeg følt mig så meget som en Teenager, som jeg gør nu. Det er helt balstyrisk! Humørsvingninger og hormoner ud over det hele siger jeg dig! - ud over det hele!!
Åh, kunne det dog bare få en ende ... snart!
Mit roder ikke, men det er bare ... ja jeg ved snart ikke, hvad det er. For der ér virkelig ikke noget i vejen med det, mit hovede fatter bare ikke så meget .. :/ - bitter følelse!
---
Ellers takker jeg bare Gud for det dejlige vejr, han giver os. Især i går var det virkelig lækkert.
Hold op det var en mærkelig dag; Først var vi i kirke, og derefter legede jeg med Theresa og så med Samuel - super hyggeligt. Så gik jeg op på mit værelse, og dér blev jeg så ked, uden at vide hvorfor honestly. Jeg ved virkelig ikke hvorfor. Men så kom jeg til aftensmad, og Theresa spurgte om, om jeg ville med hende og nogle andre ned på stranden og se Solnedgang efter andagt. Det var super hyggeligt at være dernede, og det kunne jeg bare rigtig godt overskue! :)

- åh hun er så god hende Theresa! Hende er jeg glad for, jeg har !

lørdag den 5. april 2008

Hjemme fra Norges land

Huha, så kom man endelig hjem fra det høje nord. Hold fast hvor var det en ekstremt god tur!

Som jeg tidligere har fortalt, var der afgang fra Hovde Støylen mod Kristiansand kl. 02 om natten (natten mellem torsdag og fredag). Og så kørte vi ellers bare afsted. Lyset i bussen blev slukket næsten lige med det samme, og der var snart ro i bussen. Folk var virkelig trætte og ville bare sove. Det passede egentlig mig meget godt, da jeg var ret træt i det, så jeg sov med glæde. Og så havde jeg desuden to sæder for mig selv i bussen, så jeg kunne få benene op - det var rigtig rart, og det fik det til at føles lidt mere som en rigtig nattesøvn. Vi kom til Kristiansand ret tidligt, så da vi ankom, kunne man sagtens sætte sig til at sove længere! - så det gjorde jeg :) Kl. var nok omkring 7 eller sådan noget, da vi blev vækket i går morge, selvom vi først skulle sejle kl 08. Men vi skulle pakke madpakker til resten af dagen og have udleveret vores Boarding cards. Og så skal man åbenbart helst være der en time før afgang. - det fungerede faktisk ret meget, som hvis man skulle ud og flyve.
Kl. 8 sejlede vi så, og vi skulle ankomme i Hirtshals kl 11.30, så vi havde 3½ time på færgen, vi skulle have til at gå. Det første stykke tid sad jeg og læste Det forsømte forår, mens mine Shelter-buddies, Theresa Terp, Jacob Thuesen og Filip Nyholm, sov ved siden af mig. Jeg endte med at opgive at læse mere, for så også at lægge mig ned og sove. Det var nu egentlig meget rart lige at få den med også!
Bagefter gik jeg i den Taxfree shop, der var der med Theresa. Og derefter hang vi bare ud på gulvet, hvorpå vi havde sovet.

Da vi kom i havn i Hirtshals, måtte vi vente lidt på, at vores busser kom af færgen, men så var det ellers også bare fuld fart hjemad! Først et stop i Aalborg, så var det Viborg næste gang. Der fik jeg et lift af Micheles mor til Skive, hvor jeg blev hentet af min kære broder Flemming.

Men SÅ var jeg også hjemme - endelig!
Efter en lang rejse, og en lang uge med kulde og op - og nedture.


Da jeg kom hjem sov jeg seriøst meget. Jeg sov nærmest hele aftenen i går, men det var virkelig dejligt. Jeg er vist også ved at være udhvilet nu.

En anden ting er, at mit ansigt ikke brænder særlig meget mere, min næse skaller bare lidt, hvilket jeg egentlig finder en smule irriterende.

Det er nemlig sådan, at solen skinnede mega meget de to sidste dage på Alpin-ski. Så ca alle er blevet mega solbrændte. Og lige pt er jeg på det stadie, hvor jeg stadig venter på, at det bliver brunt :D - selvom jeg nu er lidt i tvivl om, om det nogensinde sker. Men det er også fint nok at være almindelig vinter-hudfarvet i panden - rød fra øjnene og ned til hagen - og så igen almindeligt vinter-hudfarvet på halsen :D
---

Lige lidt billeder fra Norge-landet:

(det er ca, hvad jeg har indtil videre. Da jeg ikke selv havde kamera med, så det her er andres billeder, og jeg har ikke lige fået hapset fra så mange endnu :D )


Min kære Rumbo, Malene, og Elisabeth Knud







Rebeksen, AnetteD og Pernille SK

Samuel og jeg



Eline og Theresa (og Thea i baggrunden)




torsdag den 3. april 2008

4. dag på ski

Så var der dømt Alpin-ski!
Øv for dem de skal seriøst stoppe, eller også er det bare ham der Alex, vores skilærer, der skal stoppe. I hvert fald væltede jeg ret tidligt i ski-skolen, blev sur og gik min vej. Så det stank ret meget. Men så kom Karin K og Mette Lind og 'tog sig af mig'. Det var virkelig rart, og så legede jeg lidt ski-skole med Mette og Frederik Lind. Det var virkelig en god oplevelse, for jeg fik det egentlig lært nogenlunde, og jeg blev ikke for hurtigt presset ud i noget, jeg ikke syntes jeg var klar til, ligesom jeg ville have følt, jeg blev, hvis jeg havde været på ski-skole.
---

5. dag på ski

Jeg prøvede at lege med ski-skolen i meget kort tid, men jeg syntes endnu engang, det gik lidt for hurtigt frem, så jeg endte med at lege med Camilla GC, Mette Lind og Karin K. Hvilket egentlig også var rigtig godt, og jeg er helt sikker på, at det var en bedre oplevelse for mig, end hvis jeg havde været i ski-skole.
Hen på dagen sad jeg med Karin K og snakkede lidt. Så spurgte hun om, om vi ikke skulle gå op i det 'Kafeteria', der var der, og dele en gang 'PomFritter'. Dét syntes jeg virkelig var en god idé, og det var bare lige, hvad jeg trængte til. Det var virkelig rart, og jeg blev så glad inden i, da hun spurgte mig .. :)
- Å jå, Kjarin K er Kjempegreat!!

Om aftenen skulle vi i kirke i Hovden. Ham præste-manden, de har her i byen, virker til at være en rigtig hyggelig mand :) Og han sagde nogle gode ting om Sl. 23, så det var Kjempegreat! :D
---

6. dag på ski

Så blev det sidste dag. Endelig fristes jeg næsten til at sige, men så alligevel ikke helt, for jeg er faktisk begyndt at synes, det er lidt sjovt med det ski der. Men jeg kan godt mærke, jeg snart skal hjem. - i hvert fald ikke behøver være her i Norges land og falde på ski og slå mig mere.
Der har ikke været ski-skole i dag, så vi har bare kunnet lege som vi lystede. Kjempefin!
Det er såmænd gået helt okay, et par ærgerlige fald - dog nok til at blive små-negativ over.
Ellers har vi skullet pakke og gøre rent i aften, det gik overraskende hurtigt med det, synes jeg. Men det er måske heller ikke så mærkeligt, for hvis 8 piger lige tager sig sammen og gør en indsats, skal der ikke nødvendigvis meget tid til, før sådan en lille hytte er clean. - meget rart egentlig. Efter det gik hele hytten (Hytte 9 - wuhuu) ned til Kiwi - det lokale supermarked. Og så kunne man ellers bare hænge ud, indtil der var fællessamling om aftenen kl 22.30. Så skal vi bare vente nu, busserne kører mod Kristiansand kl 02 i nat. - åh det er sent ... Meeen det er Kjempebra :D
Jeg glæder mig til at komme hjem, kan jeg godt mærke. Andagten i aften tog ret hårdt på mig, og det er bare ikke første gang, det er sket med lige præcis den sang, vi sang i aften. - åh ha! Men god, dét er den.

søndag den 30. marts 2008

2. dag på ski (dvs. i går søndag)

Sådan der - thumbs up. Det var virkelig en god dag! Lørdag, som jo var første dag, væltede jeg nok mindst 35 gange. Og i går var jeg kun i sneen én gang. Hold op en sejr! Jeg blev faktisk næsten helt god til det, og jeg var i hvert fald glad. Da jeg kom tilbage efter skiskolen, havde jeg virkelig en dejlig følelse indeni.
Jeg fandt ud af, at det slet ikke var så slemt, som jeg gik og bildte mig ind. Det vi lavede lørdag, var bare nogle åndssvage øvelser, og det var virkelig meget nemmere i går. - men der kunne man så også bare køre i sporene, der var der, og så kunne det næsten ikke gå galt.

Om aftenen havde vi det 'kjempegreat' i hytten.
Hyttens beboere er i øvrigt; Tina, Camilla N, Laura C, Victoria, Rebekka F, Theresa, Eline D og mig selv.
Men i hytten havde vi det super hyggeligt, lige inden vi skulle i seng, Rebekka gik helt amok - var helt oppe og køre. Af uforklarelige årsager vel at mærke. Men hold fast hvor var det sjovt. Ikke at det kun var hende, der var sjov. Men vi var bare alle mega trætte, så vi havde det bare voldsomt sjovt. Anders Rasmussen og Frederik Lind var der også, og de var bare 'med på den', det var fedt.
- det var virkelig en god afslutning på en god dag!
---

3. dag på ski

I dag har også været en god dag, jeg er også kun væltet et par gange, og det har virkelig været nogle dumme styrt, så det er ikke fordi, jeg bare ikke kan finde ud af det ... så meget i hvert fald ;)
Der har ikke været skiskole i dag, så der blev udbudt nogle ture, som man skulle vælge i mellem. Jeg har været på "Rolig-turen", det var bare en stille og rolig tur, som tog ca 1½ time. Det sagde Maksten i hvert fald, den ville, inden vi tog afsted. - meget lige til, så det var rigtig rart.
Jeg væltede som sagt ikke så meget i dag, så det har også været lidt en sejr for mig, eftersom jeg væltede overdrevet meget første dag, og bare ikke syntes det var sjovt!
- rigtig god oplevelse dér :D

Så har vi fået endnu et kærestepar på skolen - Bæveren og Line LA.
- man bliver helt glad inden i af at tænke på dem, de er virkelig søde! - så Tillykke til dem :)
---

(skrevet i går, 31. marts '08 ... )

lørdag den 29. marts 2008

Så gik turen til Norge
Åååh, endelig kom vi afsted ... Med Bus 1 mod Hirtshals ved siden af Chris HH, dvs. mega nice afslappende musik i ørene - aaaah :)
Så var det med færge til Kristiansand, fin nok færge - meget hyggelig! Da vi ankom skulle vi med bus til Hovden, som er der vi leger ski-legen.
Egentlig gik det meget godt, men efter ret kort tid skete der et eller andet med Bus 1, som jo var den bus, jeg sad i, og vi begyndte at køre meget langsomt! Der var ikke lige nogen, der fattede, hvad der skete, men det tegnede ikke godt, og på et tidspunkt begyndte det at ryge ud af bussen. Det var ret skørt at se røgen ud af vinduet. Man kunne bare sidde med tanken; "Hov hov, lur mig om ikke den røg der kommer ud af den bus, jeg sidder i. Og jeg har fået besked på ikke at gå ud!" Det var ret specielt.
Vi endte så med at skulle sidde og vente på en ny bus, som kunne køre os til Evje, hvor vi skulle vente og så køre til Hovden. Bussen kom, og vi kørte afsted. Da vi kom til Evje, skulle vi vente 3 kvarter, fordi en buschauffør skal have noget ventetid og sådan. Pludselig kom der så en ny chauffør, og så kunne vi køre. Nice nok, tænker man så. Vi kørte lidt afsted, men stoppede pludselig. Manden kunne ikke få den i 7. gear. Øv for det! Det var virkelig ærgerligt. Så kunne vi ellers sætte os til at vente på en ny bus! Den kom, og endelig kunne vi komme ordentligt på vej til Hovden.
- wuhuu! Endelig!!

---

1. dag på ski
Så går det løs med ski.
Det tegnede egentlig okay! Vi startede forholdsvis blødt ud, og jeg var helt godt med. Men det vendte efter meget kort tid. Jeg fandt hurtigt ud af, at ski på ingen måde er mig! Hold fast hvor er jeg bare ekstremt dårlig til den leg. Det er faktisk rigtig træls. Især fordi man kunne se folk fra holdet langsomt blive bedre, og jeg selv blev bare ikke bedre. - utrolig frustrerende følelse der strømmer ud i kroppen, når man lige opdager det.
Og så er det som om, at vores Ski-instruktør, Alex, helst ikke vil have os til at blive sikre i én ting, før vi går videre med den næste. Han fortalte en måde, vi skulle køre ned af en bakke på, og da vi kom op igen, skulle vi allerede dér lave noget nyt. - ikke om vi kunne få lov til at blive gode til det første først.
Men det var virkelig som om, at alle andre så også sagtens kunne nøjes med den ene tur. Jeg selv, not so much! Jeg blev ved og ved og ved med at vælte, hold op det var træls!

---

I morgen går det løs igen, held og lykke med det siger jeg bare. Puha, det bliver hårdt, og jeg ender garanteret med at blive negativ igen - øv for det!

Nu må jeg i seng, jeg skal virkelig bare sove meget snart!

torsdag den 27. marts 2008

Det Forsømte Forår ... Ååååh! Den er virkelig ikke til at overskue.
Dansk i 10.c - godt nok, men svævende! Motivationen til at læse bogen forsvinder langsomt mere og mere, eftersom jeg allerede har set filmen. Øv for at jeg ikke vidste, at vi ville få bogen, to dage efter jeg gav mig til at se filmen. Kun to dage - hvor er det bittert!

---
Verdens mærkeligste dag:
"Hey 10.klasser, skolen får 3000 kr., hvis i medvirker i et projekt på onsdag. Jeg ved desværre ikke helt, hvad det er, det går ud på. Men de skal have noget hjælp til noget, de er i gang med. Det er en undervisningsdag, ikke en fridag! Og i 9.klasser, i skal bare have almindelige timer." sådan sagde vores kære forstander Stefan Maksten engang til middag. Der var ikke nogen, der fattede noget som helst, men det lød til at blive fint nok. - og vi skulle da i hvert fald heller ikke i skole.

Da vi kom derud, fik vi besked på, at vi skulle lave en film. 7 min. + - 30 sek. Der var en del regler for, hvordan vi skulle gøre det, og mange ting der skulle nåes. Og lige som man troede, man skulle til at stresse, kunne man tro om igen. I virkeligheden havde vi fin tid. Selvom jeg nåede at stresse lidt, blev det ikke til voldsomt meget. Så det var egentlig godt nok alt sammen ..

Men hold fast hvor var det underligt.

Åh ja, meget mærkeligt firma!
---

Vi skal virkelig til Norge i morgen! Ikke om jeg orker det, det ender garanteret med at blive super-duper, men lige nu gider jeg bare ikke. Jeg har aldrig stået på ski før, og jeg ved allerede nu, at jeg kommer til at vælte mindst 60 gange bare på den første dag. Og egentlig er det vel også fint nok, så længe jeg ikke slår mig. Men jeg har altså ikke umiddelbart psyke til, at folk skal grine af mig, fordi jeg er dårlig til noget. Hvis det nu var, fordi prøvede på at være sjov, se så var det en anden sag. Men når det ikke er med vilje, så skal det bare stoppe.
Øv for det.
Men det bliver spændende, og det skal nu nok gå alt sammen. Hovden virker til at være et rart sted, og under alle omstændigheder skal jeg da i hvert fald være der med dejlige mennesker. - så helt galt kan det ikke gå :)

mandag den 24. marts 2008

Hm, mandag eftermiddag ...
På fredag skal vi til Norge, og folket (med det mener jeg selvfølgelig Stefan Maksten og Kastrup) har sagt, at vi skulle tage at oprette en blog, da vi jo skal skrive Dagbog på turen. - ellers ville det jo ikke være en Studietur, det kan i vel nok se!? Ok ja ... Og hermed har jeg gjort det.

Påskeferien er slut om meget snart, få timer. Tanken er ikke umiddelbart rar, men det skal nu nok blive helt godt at komme ned på skolen igen i aften. Jeg håber bare ikke, der er sne dernede! - ikke at folk ville vaske mig, hvis der var, for den type er jeg ikke. Men sne skal generelt bare stoppes; det er koldt, og er upraktisk, hvis man har lyst til at gå i klip-klappere. Øv for det!

Men ak, nu må mit liv videre ...
- det passer ikke; jeg skal pakke!