Så gik turen til Norge
Åååh, endelig kom vi afsted ... Med Bus 1 mod Hirtshals ved siden af Chris HH, dvs. mega nice afslappende musik i ørene - aaaah :)
Så var det med færge til Kristiansand, fin nok færge - meget hyggelig! Da vi ankom skulle vi med bus til Hovden, som er der vi leger ski-legen.
Egentlig gik det meget godt, men efter ret kort tid skete der et eller andet med Bus 1, som jo var den bus, jeg sad i, og vi begyndte at køre meget langsomt! Der var ikke lige nogen, der fattede, hvad der skete, men det tegnede ikke godt, og på et tidspunkt begyndte det at ryge ud af bussen. Det var ret skørt at se røgen ud af vinduet. Man kunne bare sidde med tanken; "Hov hov, lur mig om ikke den røg der kommer ud af den bus, jeg sidder i. Og jeg har fået besked på ikke at gå ud!" Det var ret specielt.
Vi endte så med at skulle sidde og vente på en ny bus, som kunne køre os til Evje, hvor vi skulle vente og så køre til Hovden. Bussen kom, og vi kørte afsted. Da vi kom til Evje, skulle vi vente 3 kvarter, fordi en buschauffør skal have noget ventetid og sådan. Pludselig kom der så en ny chauffør, og så kunne vi køre. Nice nok, tænker man så. Vi kørte lidt afsted, men stoppede pludselig. Manden kunne ikke få den i 7. gear. Øv for det! Det var virkelig ærgerligt. Så kunne vi ellers sætte os til at vente på en ny bus! Den kom, og endelig kunne vi komme ordentligt på vej til Hovden.
- wuhuu! Endelig!!

---

1. dag på ski
Så går det løs med ski.
Det tegnede egentlig okay! Vi startede forholdsvis blødt ud, og jeg var helt godt med. Men det vendte efter meget kort tid. Jeg fandt hurtigt ud af, at ski på ingen måde er mig! Hold fast hvor er jeg bare ekstremt dårlig til den leg. Det er faktisk rigtig træls. Især fordi man kunne se folk fra holdet langsomt blive bedre, og jeg selv blev bare ikke bedre. - utrolig frustrerende følelse der strømmer ud i kroppen, når man lige opdager det.
Og så er det som om, at vores Ski-instruktør, Alex, helst ikke vil have os til at blive sikre i én ting, før vi går videre med den næste. Han fortalte en måde, vi skulle køre ned af en bakke på, og da vi kom op igen, skulle vi allerede dér lave noget nyt. - ikke om vi kunne få lov til at blive gode til det første først.
Men det var virkelig som om, at alle andre så også sagtens kunne nøjes med den ene tur. Jeg selv, not so much! Jeg blev ved og ved og ved med at vælte, hold op det var træls!

---

I morgen går det løs igen, held og lykke med det siger jeg bare. Puha, det bliver hårdt, og jeg ender garanteret med at blive negativ igen - øv for det!

Nu må jeg i seng, jeg skal virkelig bare sove meget snart!