torsdag den 3. april 2008

4. dag på ski

Så var der dømt Alpin-ski!
Øv for dem de skal seriøst stoppe, eller også er det bare ham der Alex, vores skilærer, der skal stoppe. I hvert fald væltede jeg ret tidligt i ski-skolen, blev sur og gik min vej. Så det stank ret meget. Men så kom Karin K og Mette Lind og 'tog sig af mig'. Det var virkelig rart, og så legede jeg lidt ski-skole med Mette og Frederik Lind. Det var virkelig en god oplevelse, for jeg fik det egentlig lært nogenlunde, og jeg blev ikke for hurtigt presset ud i noget, jeg ikke syntes jeg var klar til, ligesom jeg ville have følt, jeg blev, hvis jeg havde været på ski-skole.
---

5. dag på ski

Jeg prøvede at lege med ski-skolen i meget kort tid, men jeg syntes endnu engang, det gik lidt for hurtigt frem, så jeg endte med at lege med Camilla GC, Mette Lind og Karin K. Hvilket egentlig også var rigtig godt, og jeg er helt sikker på, at det var en bedre oplevelse for mig, end hvis jeg havde været i ski-skole.
Hen på dagen sad jeg med Karin K og snakkede lidt. Så spurgte hun om, om vi ikke skulle gå op i det 'Kafeteria', der var der, og dele en gang 'PomFritter'. Dét syntes jeg virkelig var en god idé, og det var bare lige, hvad jeg trængte til. Det var virkelig rart, og jeg blev så glad inden i, da hun spurgte mig .. :)
- Å jå, Kjarin K er Kjempegreat!!

Om aftenen skulle vi i kirke i Hovden. Ham præste-manden, de har her i byen, virker til at være en rigtig hyggelig mand :) Og han sagde nogle gode ting om Sl. 23, så det var Kjempegreat! :D
---

6. dag på ski

Så blev det sidste dag. Endelig fristes jeg næsten til at sige, men så alligevel ikke helt, for jeg er faktisk begyndt at synes, det er lidt sjovt med det ski der. Men jeg kan godt mærke, jeg snart skal hjem. - i hvert fald ikke behøver være her i Norges land og falde på ski og slå mig mere.
Der har ikke været ski-skole i dag, så vi har bare kunnet lege som vi lystede. Kjempefin!
Det er såmænd gået helt okay, et par ærgerlige fald - dog nok til at blive små-negativ over.
Ellers har vi skullet pakke og gøre rent i aften, det gik overraskende hurtigt med det, synes jeg. Men det er måske heller ikke så mærkeligt, for hvis 8 piger lige tager sig sammen og gør en indsats, skal der ikke nødvendigvis meget tid til, før sådan en lille hytte er clean. - meget rart egentlig. Efter det gik hele hytten (Hytte 9 - wuhuu) ned til Kiwi - det lokale supermarked. Og så kunne man ellers bare hænge ud, indtil der var fællessamling om aftenen kl 22.30. Så skal vi bare vente nu, busserne kører mod Kristiansand kl 02 i nat. - åh det er sent ... Meeen det er Kjempebra :D
Jeg glæder mig til at komme hjem, kan jeg godt mærke. Andagten i aften tog ret hårdt på mig, og det er bare ikke første gang, det er sket med lige præcis den sang, vi sang i aften. - åh ha! Men god, dét er den.

Ingen kommentarer: